Korshage

Ruten rundt om Korshage, som er ca. 11 km lang, tager sit udgangspunkt ved den lille parkeringsplads i den nordøstlige ende af Rørvig Havn, lige bag ved færgelejet.


Vi går mod nord ad Toldboden, og når vejen ender, fortsætter vi ad den smalle sti langs kysten. Når vi når til Vikingestien, drejer vi til venstre og følger stien mod nordvest, indtil vi når Skansehagevej, hvor vi drejer til højre mod nordøst. Vi følger Skansehagevej til vi når ud, hvor der er eng og hede mellem vejen og stranden. Ved Sommervej drejer vi til venstre og følger den vej mod nord. Når vi passerer Langesøvej ser vi Kongestenen på det lille hedeareal.

Vir fortsætter ligeud ad Isøre Tingvej. Hvor vejen drejer skarpt til venstre, fortsætter vi lige ud ad stien, ud over det lille engstykke og ind i skoven. Når vi når til Eriksmindevej følger vi vejen til højre ganske få meter rundt i svinget, og drejer til venstre ad Myntestien, som vi følger nordpå.

Naturoplevelser ved Korshage.
Naturoplevelser ved Korshage. Foto: Leif Lodahl.

Vi når til et T-kryds, hvor Myntestien ender, og vi følger Korshagevej til højre, og følger den rundt i svinget mod nordøst, til vi ender helt ude i strandengen. Vi fortsætter lige ud ad den lille sti, og drejer til venstre halvt mellem vejen og stranden. Vi fortsætter mod nord ude midt i strandengen, eller vi kan vælge en sti der går mellem strandengen og stranden.

Vi når til Korshage, som er det nordligste punkt på halvøen.

Vi drejer til venstre og følger strandengen mod sydvest, og fortsætter indtil vi når til den lille parkeringsplads. Vi går til højre ud mod stranden, og ved stranden drejer vi til venstre og fortsætter på stien som går i engen tæt ved stranden. Det sidste stykke går vi helt ude i strandkanten, hvorefter vi drejer til venstre, og atter går ind i landet på den smalle grusvej.

Når vi når til Flyndersøvej drejer vi til højre og følger vejen langs søen. Vi følger vejen indtil vi når til en lille parkeringsplads ved Dybesø, hvor vi drejer til højre, og følger søen nord om. Når vi passerer to sommerhuse helt ude ved vandet, holder vi til højre og følger stien som fortsætter rundt om søen, indtil vi er ved søen sydlige ende ved Dybesøvej og den lille parkeringsplads.

Højre om parkeringspladsen følger vi stien, som et kort stykke bliver til vejen Hvælvingen, men vi fortsætter lige ud. Inde i skoven når vi til Lokkemosevej, hvor vi kan vælge mellem flere stier. Det kan anbefales at vælge den midterste sti, som er skiltet, for med den sti kommer vi til at gå på rykken af skovklitten Højsandet.

Stien igennem Højsandet
Stien igennem Højsandet. Foto: Leif Lodahl

Vi går som nævnt på ryggen af en tre km. lang klit, som visse steder er ganske høj, giver en usædvanlig udsigt inde i skoven.

Udsigt fra Højsandet
Udsigt fra Højsandet. Foto: Leif Lodahl.

Når vi kommer ud af skoven, er vi tilbage i Rørvig, og ved parkeringspladsen går vi til højre ad Nørrevangsvej, til venstre ad Oldermandsvej. Ved den lille plads (græsplæne) ved havnen drejer vi til venstre hvorefter vi er tilbage ved turens begyndelse, den lille parkeringsplads bag færgestedet.

Du kan se ruten her: https://hiking.waymarkedtrails.org/#route?id=3272337 og du kan også hente GPX-filen.

Hvad er GPX?

GPX er en forkortelse for GPS Exchange Format, som er et XML-format, som beskriver en rute (route) eller et spor (track). Du kan læse mere her (engelsk): https://en.wikipedia.org/wiki/GPS_Exchange_Format

Forskellen mellem rute og spor er en lille smule principiel, hvor en rute er noget vi har planlagt, så er et spor noget vi har oplevet.

En GPX-fil består af en række punkter i rækkefølge. Hvert punkt har som minimum en længdegrad og en breddegrad, og udgør derfor en præcis beskrivelse af et unikt sted. Ud over det kan punktet også indeholde elevation (højdeplacering eller altitude) samt et tidspunkt. Ved hjælp af tidspunkt kan hastigheden mellem to punkter beregnes. Et spor vil typisk have et tidspunkt, hvor en rute ikke altid har et tidspunkt.

<?xml version="1.0" encoding="UTF-8" standalone="no" ?>
<gpx creator="waymarkedtrails.org" version="1.1" xmlns="http://www.topografix.com/GPX/1/1" xmlns:xsi="http://www.w3.org/2001/XMLSchema-instance" xsi:schemaLocation="http://www.topografix.com/GPX/1/1 http://www.topografix.com/GPX/1/1/gpx.xsd">
<metadata><name>Døndal</name>
<copyright author="OpenStreetMap and Contributors">
<license>http://www.openstreetmap.org/copyright</license>
</copyright>
<link href="https://hiking.waymarkedtrails.org/#route?id=11831724"><text>Waymarked Trails</text></link><time>2020-11-26T17:46:27.048675</time>
</metadata>
<trk>
<trkseg><trkpt lat="55.2265896" lon="14.8843774" />
<trkpt lat="55.2268783" lon="14.8846387" />
<trkpt lat="55.2269299" lon="14.8844828" />
<trkpt lat="55.2269763" lon="14.8845019" />
<trkpt lat="55.2269977" lon="14.8844249" />
...
<trkpt lat="55.1995654" lon="14.8648047" />
</trkseg></trk></gpx>

Ruteplanlægning

Ruteplanlægning kan du foretage via din GPS (jeg anbefaler app’en Osmand), men du kan også benytte online tjenester, fx OpenRoute Service eller du kan selv tegne en rute ind, fx. på GPSVisualizer https://www.gpsvisualizer.com/draw/

Du kan også være heldig at finde en rute som andre har planlagt. På Waymarked Trails kan du finde vandreruter, cykelruter, rideruter og såmænd også skiløjper og rulleskøjteruter.

Visualisering

GPX-spor kan fx vises på en hjemmeside som her:


GPSVisualizer kan du uploade en GPX-fil, og få den vist med forskellige baggrundskort.

Med programmet QGIS kan du indlæse GPX-filen og se den med forskellige baggrundskort

Steder du møder GPX

Som nævnt kan din GPS (uanset om det er et device eller en app) både generere og indlæse GPX-ruter.

Hvis du bruger en sportsapp, fx Runkeeper eller en smartwatch, fx. Galaxy Fit, vil du også have mulighed for at downloade dine ture (spor) som GPX-filer.

Nygård Sø/Næsholm Borgruin

Næsholm Borgruin ligger i Nygård Sø, lidt nordøst for Højby i Odsherred. Denne lille tur på 3,2 km fører os rundt om søen og ind i borgruinen.

Der er sti hele vejen rundt, men vi går i græsset, så skoene kan blive lidt våde. På den nordøstlige side kan vi g å langs søen, eller vælge at gå op på bakken. Turen op på bakken er besværet værd, for der får vi en fantastisk udsigt, både over søen, men også over det omkringliggende landskab.


Nygård Sø
Udsigt over Nygård Sø. Foto: Leif Lodahl.
Næsholm Borgruin
Udsigt over Næsholm Borgruin. Foto: Leif Lodahl

Du kan se ruten her: https://hiking.waymarkedtrails.org/#route?id=11953515 og du kan også downloade GPX-filen.

Rørvig Sandflugtsplantage

Turen rundt i Rørvig Sandflugtsplantage, som er ca. 9,6 km lang, tager sit udgangspunkt ved parkeringspladsen for enden af Telegrafvej.

Rørvig Sandflugtsplantage er plantet i 1867 og skulle modvirke flyvesand, som gennem flere hundrede år har været et problem for bønder og borgere i området. Vestenvinden fik sandet til at flyve ind over markerne hvorefter afgrøderne blev ødelagt. Plantagen virker efter sin hensigt og holder sandet tilbage ude ved stranden langs Kattegat og de prægtige klitter.

Vær opmærksom på, at vi her er ved en af Nordsjællands bedste strande, og i sommermånederne er der rigtig mange mennesker på og ved stranden.


I den vestlige ende af parkeringspladsen finder vi stien som følger kysten mod vest, og følger den, og når stien drejer til venstre ved den vestlige ende af skoven, følger vi stien, indtil vi kommer til den lille parkeringsplads. Umiddelbart efter parkeringspladsen drejer vi skarpt til venstre og følger nu kanten af sommer husområdet mod øst.

Efter to-tre hundrede meter drejer stien til venstre, ind i skoven, og vi følger stien. Efter blot 100 meter drejer vi til højre i krydset og fortsætter mod øst, til vi kommer til Telegrafvej.

Skovklitterne
De karakteristiske skovklitter i Sandflugtsskoven. Foto: Leif Lodahl

Vi går til højre ad Telegrafvej ca. 150 meter, til vi kommer til en sti på vejens venstre hånd. Vi begiver os atter ind i skoven ad stien. Når vi møder et T-kryds drejer vi til højre mod nordøst, og snart følger vi igen kanten af sommerhusområdet.

Vi fortsætter til vi kommer til Dybesø, hvor vi drejer til højre og følger stien langs søbredden til vi kommer til Dybesøvej. Ved parkeringspladsen drejer vi til venstre og følger Dybesøvej mod nord, med søen på venstre hånd og sommerhusene på højre hånd.

Vi fortsætter rundt langs søens bred til vejen ender tæt ved to sommerhuse, helt ude i vandkanten. Vi følger stien længst til venstre, og går nu mellem kysten og Dybesø. Efter kort tid drejer stien mod syd, ind i skoven igen. Ved det første kryds går vi enten skarpt til højre eller skråt til højre. Det gør ikke den store forskel.

Udsigt over Hesselø Bugt
Udsigt over Hesselø Bugt. Foto: Leif Lodahl.

Når vi kommer ud til kyststien drejer vi til venstre mod sydvest og går nu i den brede strandeng. Efter nogen tid bliver strandengen smallere, men vi befinder os fortsat mellem klitrækken og skovkanten.

Den brede strandeng
Den brede strandeng. Foto: Leif Lodahl.

Vi returnerer til parkeringspladsen, hvor vi startede.

Du kan se ruten her: https://hiking.waymarkedtrails.org/#route?id=11950460 og du kan også downloade ruten som GPX-fil.

Hov Vig – tre vandreruter

Naturstyrelsen har planlagt tre korte vandreruter ved Hov Vig i Odsherred, som med fordel kan kombineres til en længere rute. Ruterne er betegnet som Gul rute, Rød rute og Blå Rute, og tager udgangspunkt i Naturstyrelsens parkeringsplads ved Hovvigvej 105/108.

Hov Vig (eller Hovvig) er et naturreservat i Odsherred Kommune på Sjælland.


Gul rute

Ruten er ca. 3.3 km lang, og fører os sydover ud i Slette Eng.

Naturreservatet Hov Vig
Naturreservatet Hov Vig. Foto: Leif Lodahl.

Du kan se ruten her: https://hiking.waymarkedtrails.org/#route?id=11945393 og du kan også hente ruten som GPX-fil.

Rød rute

Ruten er ca. 5 km. lang og fører os over dæmningen, hvor vi bl.a. kan komme op i fugletårnet og få overblik over naturreservatet.

Fugletårnet ved dæmningen
Fugletårnet ved dæmningen. Foto: Leif Lodahl.

Du kan se ruten her: https://hiking.waymarkedtrails.org/#route?id=11945439 og du kan også hente ruten som GPX-fil.

Blå rute

Ruten er ca. 3,5 km og fører os nordover til Tyreeng og Nakke Skov.

Du kan se ruten her: https://hiking.waymarkedtrails.org/#route?id=11945927 og du kan også hente ruten som GPX-fil.

Rørvig til Gundestrup

Turen fra Rørvig til Gundestrup er en del af Fjordstien, som er en 300 km sammenhængende cykel- og vandrerute som fører os rundt om Isefjorden, Holbæk Fjord og Roskilde fjord. Denne rute er ca. 38 km lang.


Turen starter ved Rørvig Havn, hvor vi følger Fjordstien mod sydvest. Stien starter til venstre for Havnekontoret og Rørvig Bådbyggeri. Lidt nord for Skredbjerggård drejer stien til højre mod vest, væk fra kysten.

Vi går ind i skovstykket og følger stien til venstre mod syd, og vi kommer til Skredbjergvej, som vi følger mod venstre til vi når til Nakke. Vi følger vejen igennem Nakke, til vi kommer til et lille spor på venstre hånd, lige ved den gamle smedje.

Den gamle smedje i Nakke.
Den gamle smedje i Nakke. Foto: Leif Lodahl.

Vi følger sporet mod syd, til vi kommer til et vejkryds med to mindre parkeringspladser ved Hovvigvej 105 og 108.’

Vi drejer til højre, og følger stien mod vest, ud til dæmningen, hvor vi kan gå op i fugletårnet og få et overblik over fuglereservatet.

Fugletårnet ved dæmningen
Fugletårnet ved dæmningen. Foto: Leif Lodahl

Vi går over dæmningen og igennem det lille skovstykke, hvorefter vi passerer Det Lille Rygehus. Vi fortsætter lige ud ad Hovvigvej til vi møder Østerlyngvej i Øster Lyng.

Det gamle Rygehus.
Det gamle Rygehus. Foto: Leif Lodahl.

Vi følger Østerlyngvej mod vest og vejen bliver til Lindealle og senere Algade i Nykøbing. Lige før Odsherred Teater drejer vi til venstre mod syd ad Havnegade og vi krydser banen. Hvor vejen deler sig holder vi til højre ad Havnevej og drejer til højre ad Snekkevej. Lige efter havnekontoret drejer vi til venstre, og går helt ned til havnekajen, hvor vi drejer til højre. Da vi når til de syv små bådehuse, som står på pæle i vandet, følger vi stien, som ligger på dæmningen i bunden af havnen. Drej til højre ad Egebjergvej og følg hovedvejen Egebjergvej sydover (der er cykel- og gangsti i begge sider af vejen).

Efter et kort stykke slår vi vejen ind i skoven Grønnehave. Ved den lille parkeringsplads går vi ind i skoven og går ad skovvejen skråt til højre, mod nordvest. Ca. 100 meter efter vi passerer to bygninger, drejer vi til venstre. Vi når til Psykiatrisk Hospital Nykøbing Sjælland, hvor vi fortsætter lige ud, indtil vi når til hovedbygningen og kirkebygningen, hvor vi drejer til venstre, og fortsætter langs Annebergparken tilbage til Egebjergvej, hvor vi drejer til højre.

Psykiatrisk Hospital Nykøbing Sjælland
Hovedbygningen ved Psykiatrisk Hospital Nykøbing Sjælland. Foto: Leif Lodahl.

Vi følger Egebjergvej til et lille stykke efter Strandhuse, hvor vi støder på en sti på venstre side af vejen. Følg stien mod øst, og efter kort tid bliver stien til Bøssebjerg, og efter kort tid, når vejen drejer til højre, fortsætter vi lige ud ad den lille sti. Følg stien ind i byen, og fortsæt ad Bøsserup Bakke og drej til venstre ad Bøsserup Huse. Drej til højre ad stien efter det første hus.

Vi følger stien forbi plantagen og passer Bøsserup Mark, hvor vi fortsætter ad stien. Vi når til Underød Huse, hvor vi fortsætter lige ud. Når vejen drejer til venstre, fortsætter vi lige ud ad stien hen over engen. Vi krydser Egebjerg Mark og fortsætter lige ud.

I Englands Huse støder vi på Vandværksvej, hvor vi drejer til venstre og efter kort til drejer vi til højre ad Nordre Skovvej som bliver til Skovvej. Hvor Skovvej drejer til venstre, fortsætter vi lige ud ad den lille sti mellem nr. 26 og 28. Vi følger stien til vi atter kommer til Skovvej, som vi følger ca. 50 meter til venstre. Vi drejer til højre mod syd, og går ind i skoven, hvor vi efter et par hundrede meter drejer til venstre, hvor skovvejen deler sig.

Når vi når til den lille parkeringsplads drejer vi til højre og går mod syd og vi følger stien, som går tæt langsk kysten. Når stien drejer til højre, følger vi stien. Efter nogen tid går en sti til venstre, og den følger vi, til vi kommer ud i det åbne landskab. Når vi møder Stokkebjergvej går vi til venstre ca. 100 meter, og drejer til højre ad Grønlandsvej til vejen drejer. Her fortsætter vi ad stien lige ud, ind i skoven, hvor vi krydser Grønlandsvej. Efter lidt tid kommer vi til et kryds, hvor vi går til venstre mod øst til vi når til porten til Marinestation Kongsøre. Vi drejer til højre før porten, og går mod syd.

Når vi kommer til et lille engstykke helt ude ved kysten, drejer vi til høre og går mod vest ad Sandskredsvej. Lige efter at vejen slår et lille sving til højre og går vi til venstre mod syd, og ved krydset drejer vi til højre mod vest og fælger stien til vi når til en lille parkeringsplads ved skovkanten. Vi fortsætter lige ud ad Næbbevej og følger vejen når den slår et sving til høre. Ved nr. 15 fortsætter Næbbevej mod venstre (Assenbjergvej fortsætter lige ud). Vi følger Næbbevej til venstre mod vest til vi når til Maglehøjvej til venstre, som vi følger mod syd.

I byområdet Abildøre kommer vi til et T-kryds, og vi drejer til højre. Maglehøjvej bliver til Irisvej, og vi drejer til venstre ad Mosevangen, og til højre ad Fyrrevang som bliver til Enebærkrogen. Kort efter et sving, rejer vi til venstre ad Lærkedalen og til venstre igen ad Egebjergvej, som fortsætter ud af byen. Vi krydser åen ved den lille havn og fortsætter lige ud, og følger nu Sidingedæmningen til vi når til Egenæs Huse.

I byen drejer vi til højre ad Egenæsvej, og fortsætter efter svinget ad Askebjerggårdsvej, som vi følger rundt om byen. Vi drejer til højre ad Egemosegårdsvej og straks derefter til venstre ad Ærtebjergvej. Vi følger svinget til højre og fortsætter langs vejen mod vest. Vi når til landsbyen Plejerup, hvor vejen bliver til Humlehaven et kort stykke, hvorefter vi drejer til venstre ad Plejerupvej. Vi følger svinget til højre lige ved byens udkant, og fortsætter 300 meter til vi møder Plejeruphuse på venstre hånd, som vi følge mod syd. I landsbyen Plejeruphuse drejer vi til venstre ad Strandvangen og følger den i en bue rundt, til vi møder Lyngtoften på højre hånd og siden Krovejen til venstre.

For enden af Krovejen i Gundestrup drejer vi til venstre ad stien langs Nykøbingvej mod øst, og vi kommer til Grevinge Kanals udløb ved den nordvestlige ende af Lammefjordsdæmningen.

Du kan se ruten her: https://hiking.waymarkedtrails.org/#route?id=11944654 og du kan også hente ruren som GPX-fil.

Du kan se hele Isefjordsruten her: hittps://hiking.waymarkedtrails.org/#route?id=1595942 og du kan også hente ruten som GPX-fil.

Bidstrupskovene ved Avnstrup

Ruten ved Bidstrup syd for Kirke Hvalsø på Sjælland er ca. 10 km, og starter ved parkeringspladsen i Avnstrup.


Vi starter med at gå sydover, hen over engstykket mellem Flygtningecenter Avnstrup og Hejede Sø. Når vi kommer til engens sydlige afgrænsning går vi ind i skoven, og kort efter går vi til højre mod sydvest. Vi følger skovvejen Kildevej til den slutter ved et T-kryds. Her drejer vi til venstre og fortsætter mod sydvest ad Oversrevsvej som fortsætter sydover, indtil vi kommer til parkeringspladsen ved Mortenstrupvej.

Vi drejer til højre og fortsætter mod vest indtil vi kommer til Skovvej. Hvor vejen deler sig i to fortsætter vi til venstre ad Skovvej. Overfor ejendommen Skovvej 52 findes en vandpost. Vi fortsætter mod nord ca. 150 m ind i skoven, hvor vi drejer skarpt til venstre ad kedelvej. Vejen svinger rundt og passerer Helvedeskedlen, som er et tørt dødishul (jordfaldshul).

For enden af Kedelvej er vi tilbage ved Skovvej, hvor vi drejer til venstre mod nord og følger Skovvej et godt stykke. På et tidspunkt svinger vejen mod øst og vi kommer til et kryds, hvor vi drejer til højre. Vejen svinger mod højre og vi går atter mod syd.

Når vi kommer til et sted hvor vejen deler sig i et Y-kryds, går vi til venstre. Kort tid efter ender vejen af den krydsende Avnsøvej , hvor vi går til venstre mod øst. Når vi kommer til et lidt kompliceret kryds, skal vi fortsætte ligeud ad Avnsøvej. Når vi når til enden i et T-kryds, drejer vi til højre mod syd ad Ny Tjørnehusvej.

Vi fortsætter i lang tid, indtil vejen ender i et T-kryds, hvor vi holder til venstre ad Savværksvej til vejen slutter i et T-kryds, hvor vi drejer til højre mod syd, ad Nordre Senatorievej. Vi når frem til Avnstrupvej, hvor vi drejer til venstre ind mod byen. Vi følger Avnstupvej til vi ankommer til parkeringspladsen, hvor vi startede.

Du kan se ruten her: https://hiking.waymarkedtrails.org/#route?id=11895898 og du kan også downloade ruten som GPX-fil.

Vandrerute: Søndersø Rundt

Søndersø er en sø i Nordsjælland syd for Værløse i Furesø Kommune. Ruten som er 5,6 km lang, starter fra parkeringspladsen ved Ballerupvej.


Vi går ind i skoven ad den lille sti. Når vi kommer ud af skoven, går vi til venstre ad Ballerupvej. Hvor vejen drejer let mod venstre, drejer vi mod højre, ind på stien, som går langs søens bred. Vi følger stien langs Tipperup Å, og vi passerer et vandbassin. Umiddelbart efter dette bassin, drejer vi igen mod højre og bevæger os ind i skoven, fortsat langs Tipperup Å.

Vi følger stien til vi kommer ud af skoven, hvor vi krydser åen og kortvarigt følger cykelstien, mens vi kan tage et kig over til Flyvestation Værløse. Efter et ganske kort stykke drejer vi igen til højre ad en gangsti og følger den langs søbredden. Kort tid efter svinger stien let mod venstre, og kort tid efter kommer vi til et kryds.

Drej til højre ad stien mod nord, og fortsæt ud over engen, hvor vi på venstre hånd har udsigt til Præstesø. Ved det næste skovstykke drejer vi igen mod højre, ind skoven og vi følger igen søbredden. Vi går langs søens nordlige bred, og vi drejer langsomt mod sydøst og senere syd. På denne strækning kan vi fornemme haverne bag træerne på venstre hånd.

Vi ankommer til det sted ved Ballerupvej, hvor vi startede, og vi følger den lille smalle sti tilbage til parkeringspladsen.

Du kan se ruten her: https://hiking.waymarkedtrails.org/#route?id=11894927 og du kan også downloade ruten som GPX-fil.

Gurre Sø Rundt

Ruten ved Gurre Sø, som er ca. 10 km lang, starter ved den lille parkeringsplads ved Valdemarslund, Gurrevej 447. Ruten starter på den modsatte side af Gurrevej, lige overfor gården. Vi kommer til at gå på skovvej og skovstier, og stierne er rigtig gode, dog med undtagelse af stykket på Storø. Visse steder er det meget fugtigt, men det er muligt at komme hele vejen rundt uden at blive alt for våd. Enkelte steder skal vi passere væltede træer, men ikke noget alvorligt. Jeg tænker godt vi kan gennemføre ruten med barn i klapvogn.

Gurre Sø er en sø beliggende i Helsingør Kommune i Nordøstsjælland. Ruten som er ca. 10 km følger søbredden tæt hele vejen rundt.


Vi starter på skovvejen Søvej det første stykke ind i skoven. Efter ca. 800 meter er der et skilt til højre til fugletårnet. Det er en ganske lille afstikker ned til søen, hvor vi kan kigge over til den lille ø Mågeøen. 150 meter senere drejer vi til højre, ind på en mindre skovsti. Vi følger stien langs bredden ud på Lille Ø’s Krog.

Følg stien langs søbredden. Vi passerer en lille teltplads, kaldet Pigernes Vadested og kort tid efter støder vi igen til skovvejen, og vi drejer til højre, fortsat med søen på vores højre hånd. Vi passerer et vådområde, hvor Gurre Å rammer søen. Det er et fugtig område, men der er etableret en smal sti som er tør.

Vådområdet ved Gurre Å
Vådområdet ved Gurre Å. Foto: Leif Lodahl

Vi drejer mod nord, og følger fortsat søens bred. Vi passerer en mindre grillplads med udsigt til en lille ø. Vi kommer ud på en lille tange, kaldet Stenkrogen, og kort herefter kan vi kigge over til Storø. Vi passerer et område kaldet Mudderhullerne, men bare rolig; stien er tør. Vi fortsætter langs søbredden og når til søens nordlige ende, hvor stien drejer til højre, stik øst.

Efter nogen tid passerer vi broen, som bringer os ud på Storø. Pas på broen er meget glat i vådt vejr. På øen, følg stien højre om, ud til Kalven. Herfra kan vi fortsætte længere ud på øen, men stierne er ikke særlige tydelige, og vi kan nemt fare vild. Følg evt. samme stti tilbage, som vi kom med, og gå tilbage over broen.

Når vi atter har passeret broen drejer vi til højre, og fortsætter tæt langs søens bred. Vi kommer forbi en skovridderbolig, og her skal vi være opmærksomme på, at vi er i en privat skov.

Efter nogen tid passerer vi endnu en bro over den lille kanal mellem Gurre Sø og Slotssøen. Kort tid senere rammer vi igen den skovvej vi startede på. Drej til venstre og fortsæt tilbage til Gurrevej.

Kanalen mellem Gurre Sø og Slotssøen.
Udsigt over kanalen mellem Gurre Sø og Slotssøen. Foto: Leif Lodahl.

Du kan se ruten her: https://hiking.waymarkedtrails.org/#route?id=11890942 , og du kan også downloade GPX-filen.

Planlæg en rute

Når du skal ud at vandre, er det en rigtig god ide at forberede sig en lille smule. Nogle gange har du lyst til bare at tage ud i en skov og gå en tur, men andre gange har du lyst til at forberede dig. Det sidste er måske tilfældet, hvis du tager et sted hen, hvor du ikke har været før.

Der er flere måder du kan forberede dig. Her antager jeg at du allerede har bestemt dig for, sådan cirka, hvor turen skal gå hen.

Et godt sted at starte er på https://hiking.waymarkedtrails.org hvor du kan “browse” et kort, og se hvor der allerede er arrangeret ruter. De synlige ruter er mest de lange ture, som indgår i et større netværk af vandreruter. Klik på “Ruter” nederst i højre hjørne, så ser du alle de ruter som er lagt på OpenStreetMap.

Waymarked Trails viser vnadreruter som er lagt på OpenStreetMap.
Waymarked Trails viser foreslåede vandreruter.

Kortet du ser er OpenStreetMap, men der er lagt et lag oven på, som visualiserer højdeforskelle vha. et såkaldt hillshade (bakkeskygge). Det giver et rigtig godt indtryk af landskabet. På kortet kan du få et indtryk af, hvor stierne er, og hvor du kan parkere bilen eller stå af bussen. Det er nemlig en rigtig god ide at starte og slutte ruten et logisk sted, fx ved en parkeringsplads eller et stoppested.

Næste trin er at forberede en rute, om ikke andet for at vurdere hvor lang turen er. Til det formål vil jeg foreslå https://www.gpsvisualizer.com/draw/ , hvor du kan tegne en rute, og undervejs følge med i, hvor lang ruten er. Du kan også rette og justere, så hele ruten følger stier og veje.

I GPS Visualizer kan du tegne en rute
En rute tegnet med GPS Visualizer.

Som med alt andet er det en god ide lige at øve sig lidt, men det er faktisk ikke svært. Sammenlignet med fx QGIS er dette værktøj meget nemt at arbejde med.

Når du er færdig, og har finpudset ruten, kan du i værktøjsboksen øverst til højre downloade ruten som GPX-fil, lige til at lægge ind på din foretrukne navigator.

GPS Visualizer værktøj
GPS Visualizer værktøj

De fleste navigationssystemer kan navigere efter en GPX-fil. Har du ikke en navigator kan du nemt installere en app på din mobiltelefon. Jeg vil anbefale en app der hedder Osmand. Osmand bygger helt og aldeles på OpenStreetMap, og de støtter i stor udstrækning fællesskabet bag det frie kort. Du kan hente den på Google Play her: https://play.google.com/store/apps/details?id=net.osmand . Osmand findes også til Iphone.

Navigation efter planlagt rute i Osmand