Hvorfor frie kort?

Du kender måske hjemmesiden www.openstreetmap.org. Gør du ikke vil jeg foreslå at du prøver. Hjemmesiden er, hvad vi kan kalde Wikipedia for landkort.

Lige som Wikipedia er garant for at der findes fri viden, så er OpenStreetMap garant for at der findes frie kort. Frie kort er vigtige, for kun med frie kort kan vi stole på, at kortet ikke er manipuleret. Kommer­cielle kortudbydere leverer kun den kortservice der tjener deres egen forretning, og der er flere eksempler på, at kommercielle kortudbydere manipulerer kortet for at fremme deres egen sag. Eksempelvis er flere kortudbydere indstillet på, at tilrette kortet efter de lokale myndigheders politiske ønsker. Også selv om det strider mod fx FN eller international accept.

Kortet er dækker hele verden og er meget nøjagtigt og detaljeret. Desuden er kortet gratis at bruge, og der er ingen reklamer. Du bliver heller ikke sporet med henblik på at få vist annoncer andre steder. Fra tid til anden dukker der en lille besked op, som minder om at man kan “spytte i kassen”.

Kortet opdateres vha. åbne data (fx veje og adressepunkter) samt frivilligt arbejde. Hvis du har lyst til at hjælpe, så er du hjertelig velkommen. Alle kan bidrage med stort eller småt. Kig først forbi den danske vejledning: https://wiki.openstreetmap.org/wiki/Da:Main_Page . Det tager ikke mere end et par minutter at bliver oprettet som bruger, og hvad du tegner på kortet bliver synlige efter typisk 5-10 minutter i de tætteste zoomlag.

OpenStreetMap er et kort, men det er meget mere end det, for kortet i sig selv er kun toppen af isbjerget. Det der er mest interessant er de data der ligger bag kortet. De data er nemlig til rådighed for alle, både glade amatører og professionelle aktører. Betingelserne for at anvende data er meget simple: Det må du godt, bare du husker at kreditere og respektere fællesskabet. Det sker typisk ved at anføre kilden synligt på eller under kortet: “© OpenStreetMap contributors”. Det er den eneste pris man skal betale, også hvis man sælger et produkt videre, som bruger disse data.

Lad os se på et par eksempler.

Navigation

Der findes en række gode navigationssystemer, og jeg vil anbefale en app til Android eller Iphone, som hedder Osmand. ( https://osmand.net/ ).

Hvis du har en ny eller gammel Garmin navigator, kan du gratis hente kortopdateringer hos http://frikart.no/garmin/index.html .

Der findes sikkert flere eksempler, men det er de to jeg selv har brugt og kan anbefale.

Kort

På hjemmesiden www.openstreetmap.org kan du i højre side skifte mellem standardkort og et par stykker mere, fx Offentlig transport og Cykelkort. Disse kort er eksempler på, at et kort kan have forskellige formål. Fordi data er frie, har andre aktører mulighed for at lave helt specielle kort til specielle formål. Et eksempel er Hike & Bike ( http://hikebikemap.org/ ) som er et kort specielt rettet mod cyklister og vandrere. På dette kort kan du tilføje ”hillshading”, som giver et indtryk af højdeforskelle i landskabet. Ganske praktisk, når du skal planlægge en vandretur. Et andet eksempel på specialkort er OpenTopoMap ( https://opentopomap.org ) som har lagt vægt på topografi (landskabsbeskrivelse). På dette kort kan du i øvrigt uploade og se ruter som du selv har lavet. I den mere kuriøse ende er der OpenSnowMap ( https://www.opensnowmap.org/ ) som har fokus på skiruter løjper og pister. Et forsøg med at lave 3-dimensionelle kort kan opleves på F4Map ( https://demo.f4map.com/ ).

Et dansk eksempel er FindToilet ( http://www.findtoilet.dk/ ) som findes både som en hjemmeside og som en mobil app. Du kan selv gætte på hvad formålet er.

Hvert kort har sine helt specielle egenskaber, som er målrettet mod et bestemt formål. Det er et eksempel på, at data bag kortet kan bruges til i mange forskellige sammenhænge.

Vær opmærksom på, at der er en vis forsinkelse fra rettelser på OpenStreetMap til rettelserne slår igennem på alle kort. De forskellige kort trækker data med forskellige intervaller. Der kan gå mellem en uge og op til en måned, før rettelserne slår igennem.

Services

Når du på Facebook tjekker ind på en cafe, vises det med et kort fra OpenStreetMap.

Bruger du træningsappen Runkeeper ( www.runkeeper.com ) ser du din løbetur eller cykelrute på et kort fra OpenStreetMap. Du kan i øvrigt downloade din cykeltur som en GPX-fil, og uploade den til OpenStreetMap.

Der findes også en række danske aktører, som tilbyder kortfeatures mod betaling. Et eksempel er Septima ( https://septima.dk/ ), som fx tilbyder et kort, hvor du kan beregne om dit hus eller din terrasse kommer til at ligge i skyggen af et kommende byggeri. Firmaet har i tidens løb lavet rigtig mange brugbare specialløsninger.

Kort på din egen hjemmeside: Du er velkommen til at indlejre kort fra OpenStreetMap på din egen hjemmeside, men vær opmærksom på, at heftig brug er strengt forbudt. Har du meget trafik på din side, bør du henvende dig til en af de mange kommercielle leverandører af online kort fra OpenStreetMap.

Hvem står bag?

Kortet ejes af ingen og af alle. De data der ligger bag kortet er beskyttet af licensbetingelserne: “Frie for altid”. OpenStreetMap ”ejes” af OpenStreetMap Foundation, som er en selvstændig og uafhængig organisation. Meget af den teknik der ligger bag, stilles gratis til rådighed af universiteter og virksomheder verden rundt.

Meget af indholdet kommer fra originale autoritative kilder, i Danmark fx Geodatastyrelsen, Kultur­arvsstyrelsen og de danske kommuner.

Desuden naturligvis den tusindvis af frivillige bidragsydere, som tegner direkte på kortet eller uploader GPX-filer (ruter).

FN bidrager desuden til OpenStreetMap, fx ved at være med til at finansiere HOTOSM (Humanitarian OpenStreetMap Team) Se https://www.hotosm.org/

Augustenborgstien

Augustenborgstien er en 7 km lang sti som forbinder flere naturområder omkring Augustenborg på Als, hvoraf et stort område er udlagt som vildtreservat. Det er derfor muligt at observere flere sjældne fuglearter i området.


Ruten starter ved Augustenborg Slot , hvor vi går igennem slotsparken og Augustenborg Skov. Ruten fortsætter langs Augustenborg Fjord, hvor vi passerer den indre del Lillehav og fortsætter sydover ad Krumom. Når vi har passeret dæmningen drejer vi til venstre ad Gammel Brovej, hvor vi går langs moseområdet Nydam og ender til sidst ved golfklubben i det smukke naturområde ved Mjang Dam.

Du kan se ruten her https://hiking.waymarkedtrails.org/#route?id=1849433, og du kan også downloade ruten som GPX-fil.

Vandrerute: Velling

Ruten, som er lidt mindre end 10 km lang, starter ved Velling Kirke, hvor der er mulighed for at parkere. Ruten går på veje, grusveje og gode stier. Vær dog opmærksom på, at turen nord om Velling sker i kanten af en forholdsvis trafikeret vej. Pas på i trafikken.

Landskabet i Danmark er meget varieret, og de oplever vi virkeligt på denne tur, som fører og ud langs åerne i engene ved vestkysten.


Vi følger vejen nord for kirkegården, som går ud mod engen. Vejen drejer mod nord og følger kanten mellem marker og eng. Efter kort tid drejer sporet 45 grader mod højre, ind over markerne. Vi drejer venstre om bygningerne og fortsætter til Velling Kirkeby. Fortsæt mod nord ud af byen forbi præstegården og hent til et større Y-kryds, hvor vi vælger vejen mod højre. Vi fortsætter langs vejen, hen over broen over banen. Vi fortsætter ad Skraldhedevej. Vi tager eventuelt en afstikker igennem Forundringens Have ved Skraldhedevej 7A. Det er en oplevelse værd.

Forundringens Have byder på mange oplevelser.

Lige nord for haven drejer vi mod højre og går mod øst. Hvor markvejen svinger mod venstre, tager vi den mindre markvej mod højre, langs læhegnet. Vi er nu på rutens højeste punkt, omkring 25 meter over havet. Når marken er passeret og vi vender tilbage til grusvejen, drejer vi til venstre.

Vi drejer til højre ved det skarpe sving efter Nørbæk 24. Efter jernbanebroen følger vi vejen Stavnskjær lige ud, og følger vejen når den svinger mod højre, til venstre, til højre osv. Vi fortsætter indtil vi når Rydbjergvej og er tæt på byen. Vi drejer til højre ad Rydbjergvej. Når vi passerer en stor ridebane på venstre hånd, drejer vi mod højre, lige før gården Rydbjerg.

Vi går i kanten mellem en skov på venstre hånd og en græsmakr på højre hånd. Vi bevæger os nu ud i engen. Lige efter at have passeret den første å, drejer vi til højre og følger stien langs Venner Ås sydside. Hvor åen svinger mod højre, kan vi på den modsatte bred se den private shelterplads Camp Åvang.

Ved bådelaugets plads krydser vi åen og går op til landevejen Velling Kirkeby, hvor vi drejer til højre mod Velling. Her passerer Fjordvang Efterskole på venstre hånd, og vi fortsætter ligeud, indtil vi returnerer til Velling Kirke.

Du kan se ruten her: https://hiking.waymarkedtrails.org/#route?id=11789270 og du kan også downloade ruten som GPX-fil.

Mols Bjerge

Udgangspunktet for en god vandretur kan fx være Femmøller Efterskole (parkeringspladsen overfor efterskolen), men vi kan også køre helt til Agri Bavnehøj eller Trehøje, hvor jeg specielt vil fremhæve hedelandskabet øst for Mols Bjerge Vej. Der er parkeringspladser mange steder i skovene.

Mols Bjerge er en oplevelse, næsten uanset hvor i bjergene du går. Bjergene kan besøges alle fire årstider, og alle årstiderne har sin egen charme.


Hedelandskabet øst for Mols Bjerge Vej (Foto: Leif Lodahl)

Der er lavet en række gode ruter i bjergene og turistbureauerne er mere end villige til at komme med forslag. Jeg kan foreslå ruten “Mols Bjerge-stien Bjergetapen”, som er omkring 20 km. Der er naturligvis en del stigninger, men stierne er fine i hele nationalparken, så ruten virker ikke voldsom.

Ruten findes her: https://hiking.waymarkedtrails.org/#route?id=8350111 og du kan også hente ruten som GPX-fil.

Vandretur Stevns Klint Trampesti

Stevns Klint Trampesti er sammenlagt 21 km lang, og går fra Rødvig i syd til Bøgeskov Havn i nord. Det er ikke tilladt at cykle på stien, og hunde skal være i snor. Vi vælger en lidt kortere udgave på 5.6km, hvilket giver 11,2 km, fordi vi også skal tilbage ad samme rute.

Vi parkerer på parkeringspladsen på Højerup Bygade, lige overfor Højerup Kirke og Traktørstedet Højeruplund.


Ruten starter for enden af Højerup Bygade, lige ved Højerup Gamle Kirke. Vi begiver os nordpå, ind igennem den lille park. Vi fortsætter ind i skoven, helt ude ved klinten og vi følger klinten op forbi Klintegården og op til Stevns Fyr.

Udsigt til Højerup Kirke.
Udsigt til Højerup Kirke.

Vi fortsætter nordover, helt ude langs klinten. Nyd udsigten, men pas på ikke at gå for tæt på kanten. Der er langt ned. Husk også at nyde det smukke landskab ind over land. Enge og brusende kornmarker blander sig med roemarker.

Vi fortsætter op til kridtbruddet, hvor vi vender rundt og går samme tur tilbage. Når vi er tilbage i Højrup, skal vi huske at opleve den gamle kirke, som næsten hænger ud over klinten. Der er også mulighed for at komme ad en trappe helt ned på stranden, neden for klinten.

Du kan se hele ruten her: https://hiking.waymarkedtrails.org/#route?id=2774223 og du kan også downloade ruten som GPX-fil.

Gyrstinge Sø Rundt

Vandreruten rundt om Gyrstinge Sø, som er ca. 10 km, starter fra parkeringspladsen ved Øvej 14C. Denne rute er lidt mere udfordrende end andre ruter, når stierne går gennem fårefolde, tæt krat og når bække skal forceres gennem vadesteder.

Gyrstinge Sø er en 282 hektar stor sø der ligger nordøst for Ringsted på Midtsjælland.

Tæt skov med vandløb skal forceres undervejs.
Tæt skov med vandløb skal forceres undervejs.

Vi går sydover hen over dæmningen, hvor fårene græsser. Efter dæmningens sydende drejer stien mod nordvest langs markerne. Efter kort tid kommer vi ind igennem en fårefold, og krattet bliver tættere og stien smallere. På dette stykke krydser vi Frøsmose Å i et tæt krat.

Vi går op igennem Store Bøgeskov til en lille lysning i skovens nordende, hvor vi kan læske os med vand fra kilden.

Når vi når til det nordlige hjørne drejer stien til højre mod sydøst, og vi oplever kreaturerne græsse i engen mellem stien og søen. Efter lidt tid når vi tilbage til civilisationen, da når her støder på de første huse.

Efter svinget mod nordøst skifter landskabet karakter til våd eng hvor vi krydser Flædemose.

Herefter begiver vi os ind i Allindemagle Skov, men følger søens bred det meste af vejen. Vær opmærksom på at skovbunden visse steder er meget fugtig, blandt andet når vi skal forcere de små bække vi krydser.

Kort før rutens slutning passerer vi et vandindviningsanlæg, som tidligere har været anvendt af Københavns Vandforsyning til indvinding af overfladevand.

Find ruten her: https://hiking.waymarkedtrails.org/#route?id=11758867 og her: https://www.openstreetmap.org/relation/11758867#map=14/55.5050/11.6869

Boserup Skov

Ruten starter ved parkeringspladsen Skovly overfor Boserupvej 81. Ruten er kun omkring 5 km, og slynger sig igennem skoven og moseområdet ved Boserup Sø. Ruten er lagt langs brede skovveje, hvor der er gode forhold, og hvor en klapvogn fx sagtens kan forcere terrænnet.

Boserup Skov er en skov beliggende 3-4 km. fra Roskilde. Skoven, der er fredet, ligger ud til Roskilde Fjord. Skoven er en del af Nationalpark Skjoldungernes Land.

Fantastiske oplevelser i Boserup Skov
Fantastiske oplevelser i Boserup Skov

Se ruten: https://hiking.waymarkedtrails.org/#route?id=11744332&map=15!55.6624!12.0361

Hent ruten som GPX: https://hiking.waymarkedtrails.org/api/details/relation/11744332/gpx

Bognæs Storskov

Det første stykke af den ca. 10 km lange rute foregår i åbent landskab, ud på tangen til Bognæs hvor vi kan høre gøgen kukke, spætterne hamre og vi kan vi observere havørnen over fjorden. Stykket er på ingen måde kedeligt, da der er et rigt dyreliv, bl.a. et mylder af fasaner.

Bognæs er en fredet halvø i bunden af Roskilde Fjord. Halvøen er privatejet og er derfor underlagt reglerne for private skove. Du må gerne færdes i skovene, men kun på stier og veje, og kun fra kl 6:00 til solnedgang.

Bognæs er en beboet halvø, men kørsel i bil er strengt forbudt for andre end beboere og gæster. Vi parkerer derfor på den lille parkeringsplads på “fastlandet”. Bognæs er en del af Nationalpark Skjoldungernes Land.


Når vi når til forgreningen, vælger vi at gå mod højre, og turen fortsætter i det åbne landskab.

Når vi når til skoven drejer vi til højre ind i skoven, og følger stien ligeud.

Når stien deler sig igen, går vi atter til højre, ud på Askehoved, hvor vi nyder udsigten ud over Roskilde Fjord. Vi går tilbage til hvor stien delte sig og går til højre.

Læg mærke til det rige dyreliv. Hør gøgen kukke, spætterne hamre og hvis vi er heldige kan vi observere havørnen over fjorden.

Vi fortsætter turen rundt i skoven, indtil Vi kommer tilbage til stedet, hvor du kom ind i skoven. Her går vi til højre, og vender tilbage til det åbne landskab, hvor vi går ad samme rute tilbage til udgangspunktet.

Find ruten på kort her: https://hiking.waymarkedtrails.org/#route?id=11761687 og download GPX-filen her: https://hiking.waymarkedtrails.org/api/details/relation/11761687/gpx.

Læs også om nordsiden af Bognæs her: /kort/ruter/vandrerute-bognaes-nord/

Tystrup Sø Nord

Ruten ved Tystrup Sø, som er 5,8 km lang starter fra parkeringspladsen ved Kongskilde Friluftsgård. Ruten følger anlagte stier og veje, men enkelte steder er der kilder, som oversvømmer stierne.

Tystrup Sø ligger syd for Sorø, og er en af Sjællands største søer.


Vi går ned ad trappen i den sydlige ende af P-pladsen og drejer til venstre og går et kort stykke langs Skælskørvej. Vi krydser vejen under tunellen og fortsætter lige ud, ned langs bækken. Vi krydser bækken og følger stien forbi Frederikskilde Dysse, hvor vi drejer af mod venstre. Vi Følger stien langs skovkanten og passerer en lille parkeringsplads. Ved Y-krydset for enden af P-pladsen, drejer vi op i skoven. Lige før Tystrup Hus holder vi mod højre.

Når vi kommer ud af skoven, drejer vi til venstre og følger stien på engen mod nord. Vi følger skovkanten rundt, indtil stien drejer 45 grader til højre, hen over engen. Når vi når til den anden side af engen, drejer vi til højre ad Suserupvej. Vi følger vejen, idntil vi møder en sti på højre hånd, lige før nr. 8. Vi bevæger os igen ind i skoven, men følger skovkanten. Når vi når frem til Susreupgård (Suserupvej 14) drejer vi til højre, og vi bevæger os dybere ind i skoven.

bunden er dækket at violer i de tidlige forår
bunden er dækket at violer i de tidlige forår

Vi følger stien et godt stykke tid, indtil vi når frem til teltpladsen. Vi krydser over teltpladsen og fortsætter ned langs søen. Vi følger igen stien et godt stykke tid, og når frem til den lille strand, hvor der bålsteder. I sydenden af stranden følger vi stien mod højre og kommer tilbage til dyssen. Vi fortsætter ad stien, krydser bækken og returnerer til starten.

Du kan se ruten her: https://hiking.waymarkedtrails.org/#route?id=11771966 og du kan også downloade ruten som GPX-fil.