Med de 4 forskellige ruter er det muligt at komme rundt og opleve nogle af de mange forskellige natur og kulturtilbud der er i Skjern-Tarm området. Måske har du endnu ikke oplevet det flotte naturprojekt Kloster Enge, Skjern-Birk Plantage, Skjern Vindmølle, Hattemagerhuset eller spist madpakke i en af madpakkehusene i Tarm Kommuneplantage.
Ruterne forbinder Tarm og Skjern og giver mulighed for at få mange forskellige typer oplevelser, lige fra de fine nye legepladser til udsigten fra udkigstårnet i Kloster Enge, opleve kunsthåndværk i Skjern Vindmølle, få pulsen op når Skjern Enge passeres og nyde en stille stund på en bænk i skoven eller ved Skjern Å.
Du kan se ruterne her, og du kan også hente ruterne som GPX-filer:
Blå Kløversti (5,7 km): https://hiking.waymarkedtrails.org/#route?id=12907713
Grøn Kløversti (3 km): https://hiking.waymarkedtrails.org/#route?id=12907684
Rød Kløversti (7,5): https://hiking.waymarkedtrails.org/#route?id=12907815
Sort Kløversti (19 km): https://hiking.waymarkedtrails.org/#route?id=12907901
Kløverstierne i Danmark er blevet til i et samarbejde mellem Danmarks Idræts-Forbund, Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger, Dansk Firma-idrætsforbund, Friluftsrådet og 10 pilotkommuner i 2011. Udviklingen af stierne er finansieret af Nordea-fonden og Tips- og Lottomidlerne til Friluftsliv. Mere information om Kløverstierne, deres forløb og seværdigheder kan findes på https://friluftsraadet.dk/kloeverstier.