Landskabet omkring Ribe

For et par måneder siden fik jeg repareret og beskrevet Grænsestien ved Ribe i Sønderjylland, hvilket fx kan ses på det site der hedder WaymarkedTrails her: https://hiking.waymarkedtrails.org/#route?id=11260903 .

Det ærgrede mig at området omkring Ribe ikke var særlig godt kortlagt på OpenStreetMap.org. Jeg satte mig for at gøre noget ved den sag. Undervejs tog jeg dagligt et skærmbillede, og herunder kan du se, hvordan arbejdet skred frem gennem de 30 (aktive) dage jeg har arbejdet på projektet.

Animeret illustration af kortlægningsarbejdet

Du kan læse beskrivelsen af ruten her:

Grænsestien fra Vester Vedsted til Villebøl

Grænsestien er en 48 km lang vandresti, som følger grænsen mellem Tyskland og Danmark fra 1864 til 1920. Stien går fra Vadehavet og Vester Vedsted, syd om Ribe og videre nordpå til Villebøl.


Grænsestien følger 1864-grænsen fra Vadehavet og Vester Vedsted over Egebæk-Hviding, Høm, Stensbæk Plantage, Obbekær og til Villebøl ved Kongeåen. Undervejs fortælles historien om den tid, familier var adskilt af grænsen, hvor gendarmer og toldere holdt øje med grænseoverløbere og smuglere, og hvor dansksindede sønderjyder måtte deltage på tysk side som soldater i 1. Verdenskrig.

Grænsestiens logo
Grænsestiens logo

Undervejs på Grænsestien er der mulighed for at fortsætte turen på andre vandre- eller cykelruter.

Du kan læse mere om ruten på hjemmesiden https://grænsesti.dk/.

Ruten passerer forbi området ved Stensbæk Plantage og Åskov hede, som du kan læse mere om her: /kort/ruter/tre-vandreruter-stensbaek-plantage/.

Du kan se ruten her, og du kan også hente ruten som GPX-fil: https://hiking.waymarkedtrails.org/#route?id=11260903

Frijsenborg-stien

Denne 21 km lange vandrerute fra Søbyvad via Frijsenborg Slot til Hinnerup fører os igennem Gjern Ådalen.


Ruten vedligeholdes af Favrskov Kommune.

Du kan læse mere om ruten her: https://udinaturen.dk/shelter/10052

Du kan se ruten her, og du kan også hente ruten som GPX-fil: https://hiking.waymarkedtrails.org/#route?id=18494077

Drivvejen fra Thyborøn til Tønder

Drivvejen er en 342 km lang vandrerute i Vestjylland fra Thyborøn til Tønder via Holstebro, Skjern, Varde og Ribe.


Drivvejen er oprindeligt udviklet af amterne, men vedligeholdelsen er nu overgået til de relevante kommuner. I hvilket omfang ruten er markeret afhænger af hvor godt kommunerne har vedligehold dem. Ruten er i dag en integreret del af North Sea Trail.

Vandreruten Drivvejen er betegnelsen for et net af historiske veje kombineret med nye stiforløb gennem Vest- og Sønderjylland. Den afmærkede rute er vist på kortet. Drivvejen er over 200 km lang og fuld af spændende kulturhistoriske seværdigheder og flotte naturoplevelser. Hovedruten er markeret med grøn farve og de forskellige alternative afstikkere, med blå farve.

Der er mange forskellige overnatningsmuligheder langs Drivvejen såsom kroer, hoteller, Bed & Breakfast, bondegårdsferie, vandrerhjem og campingpladser. Nogle steder
er der primitive overnatningspladser, som kan benyttes gratis. Spørg på det lokale turistkontor

Du kan læse mere om ruten og de oplevelser du kan møde, her: https://www.rksk.dk/Files/Files/Borger/Kultur-fritid/Vandreture/37_Drivvejen_-_en_del_af_the_North_Sea_Trail.pdf

Du kan se ruterne her, og du kan også hente ruterne som GPX-filer: https://hiking.waymarkedtrails.org/#route?id=1166772 og https://hiking.waymarkedtrails.org/#search?query=drivvejen%20alternativ

De 17 Verdensmåls gavlmallerier

Følg denne 7 km vandretur rundt i Aarhus midtby og oplev de 17 gavlmalerier, som symboliserer FNs 17 Verdensmål.


Alle 17 gavlmalerier er placeret indenfor gåafstand i det historiske Aarhus centrum:

Mariana Santos, Verdensmål 1, Fredensgade 39
Axel Void, Verdensmål 2, Nørre alle 68
Marat Morik, Verdensmål 3, Vestergade 11
Jonathan Jade, Verdensmål 4, Møllestien 59
Hera, Verdensmål 5, Skolebakken 5
Ronmuralist, Verdensmål 6, Europaplads
David De La Mano, Verdensmål 7, Mejlgade 30
Millo, Verdensmål 8, Borggade 2
Christian Blanxer, Verdensmål 9, Møllegade 8
Mantra, Verdensmål 10, Frederiksgade 33
Hans Krull & Peter Birk, Verdensmål11, Grønnegade 6
Malakkai, Verdensmål 12, Studsgade 12
Fintan Magee, Verdensmål 13, Skolegyde 5
BKFoxx, Verdensmål 14, Europaplads
Bogdan Scutaru, Verdensmål 15, Bangegårdsgade 1
Monkey Bird Crew, Verdensmål 16, Klostergade 82
Telmomiel, Verdensmål 17, Balticagade 12

Du kan læse mere om kunstprojektet her: https://www.17walls.dk/.

Du kan se ruten her, og du kan også hente ruten som GPX-fil: https://hiking.waymarkedtrails.org/#route?id=18230819.

Naturring Tversted

Naturring Tversted er en 24 kilometer vandrerute langs vestkysten, der skal gå i en ring omkring Tversted i Vendsyssel i Nordjylland. Her kan du opleve alle de naturværdier, som området byder på.


Naturring Tversted er en 24 km lang certificeret vandrerute der strækker sig hele vejen
rundt om Tversted. Vandreruten har flere naturlige startsteder, og der vil også være mulighed for at korte turen af med et par genveje. På Naturring Tversted bevæger du dig gennem fantastisk natur af både national og international betydning, områder der beskyttes og plejes for at sikre biodiversitet. På ruten kan du lære om unikke natur- og kulturværdier og arbejdet med biodiversitet.

Naturring Tversted er markeret med logo.
Naturring Tversted er markeret med logo.

Et muligt startsted kan være Tverstedsøerne. Et yndet udflugtsmål i Tversted Plantage hvor der er P-plads, en stor naturlegeplads, bålhytte, hundeskov. toiletter mm. Der kan også parkeres ved nedkørslen til stranden i Tversted. Her er der toiletter, dejlig badestrand og Tversteds berømte ishuse.

Tversted Stadion er et tredje muligt startsted. Fra p-plads ved Tversted Kirke og Uggerby Å er der også let adgang til vandreturen.

Vandreturen vil benytte kendte og mere ukendte stier, og på den måde være med til at åbne og udvide Tversted som et spændende sted at udforske og at opholde sig. Naturringen skal være kilde til spændende oplevelser uanset om du er barn, ung, voksen, fastboende eller gæst/turist i Tversted. Naturring Tversted skal kunne bruges som inspiration for enkeltpersoner, familier og grupper og som oplagte ture til naturformidling, guidede vandreture, fototure og meget mere.

Du kan læse mere om ruten her: https://naturringtversted.dk/.

Du kan se ruten her, og du kan også hente ruten som GPX-fil: https://hiking.waymarkedtrails.org/#route?id=18089686.

Landsby vandrerute – Kong Rans togt

Velkommen til Kong Rans togt og Vejle, Egtved, Hygum, Ildved, Vonge, Farre, Nørup, Ødsted, ja faktisk hele 14 landsbyer på Vejleegnen. Går du hele ruten, har du foretaget Rans togt på 139 km med seks startpunkter.


Ruten består af i alt seks etaper, Vikinge etapen (Vejle – Jelling), Hovedkær-etapen (Jelling til Tørring), Vandskels-etapen (Tørring til Give), Hede-etapen (Give til Nørup), Bronze-etapen (Nørup til Egtved) og Ådals-etapen (Egtved til Vejle)på 15 – 29 kilometer, og er i alt 139 kilometer.

Du kan overnatte på de seks pausesteder, men også mange steder imellem samt i shelters og på teltpladser. Du har altså gode muligheder for at skabe dine egen tur og gå dine egne svinkeærinder.

Underlagt er de fleste steder asfalt, fordi ruten går gennem de lokale byer. Cirka 20% er på grus og jord. Det finder man især på den vestlige del af ruten.

Du kan læse mere om Kong Ran og togtet her: https://kongran.vejle.dk

Du kan se ruten her, og du kan også hente ruten som GPX-fil: https://hiking.waymarkedtrails.org/#route?id=17057261

Sporet ved Egeris Mølle Å

Sporet ved Egeris Mølle Å tager sit udgangspunkt fra parkeringspladsen ved Møllehytten i Egeris, i Midtjylland mellem Videbæk og Kibæk. Ved hytten er der informationer om området og en sti til Vorgod Å mod øst, samt en rød rute i Egeris Plantage. Landsbyen ligger naturskønt ved skov og å.


Ruten er omkring 4 km lang, men kan forlænges fx ved at slå et ekstra sløjfe i Egeris Plantage.

Lansbyen Egeris er dannet omkring vandmøllen, som er nævnt første gang omkring 1498. Møllen eksisterede frem til 1971, og landmændene kom langvejs fra for at få malet deres korn. Møllen fungerede også en overgang som kro.

Du kan læse mere om ruten og de seværdigheder du passerer undervej på hjemmesiden her: https://spor.dk/egeris-molle-a

Du kan se ruten her, og du kan også hente ruten som GPX-fil: https://hiking.waymarkedtrails.org/#route?id=13069509

Vandreruten Aarhus-silkeborg

Vandreruten Århus – Silkeborg er mere end 80 km lang som starter i Aarhus ved den nedlagte station fra Hammelbanen, Carl Blochs Gade 28, fører os igennem Skanderborg i Østjylland, og slutter ved Silkeborg Station.


Vandreruten er afmærket med blå skilte i Århus Kommune og med røde piktogrammer i Skanderborg og Silkeborg Kommuner.

Ruten er dog ikke afmærket gennem Skanderborg By. Der er foreslået et par ruter igennem byen – en rute, der går forbi Fælleden og Skanderborg Marina og rute, der går gennem Skanderborg Bakker og forbi Skanderborg Station. Der er også foreslået en alternativ rute igennem Dyrehaven udenom festivalpladsen, når der er Skanderborg Festival – og en alternativ rute ved Boes, hvis der er høj vandstand i Mossø.

Du kan læse mere om ruten på Naturstyrelsens hjemmeside her: https://udinaturen.dk/shelter/119155

Vær opmærksom på at ruten har en temmelig udfordrende højdeprofil, hvilket skyldes det bakkede landskab i Østjylland.

Højdeprofil for vandreruten Århus-Silkeborg
Højdeprofil for vandreruten Århus-Silkeborg

Du kan se ruten her, og du kan også hente ruten som GPX-fil: https://hiking.waymarkedtrails.org/#route?id=3029875.

Blixenruten ved Rungstedlund i Rungsted

Blixenruten er en vandrerute på 16 km med start og slut ved Karen Blixen Museum Rungstedlund i Rungsted, som fører os gennem Fuglereservatet til den smukke Folehave skov, omkring Arboretet, gennem Hørsholm Slotshave og forbi Hørsholm Kirke og tilbage via Rungsted Hegn.


Ruten er cirkulær og fører gennem Fuglereservatet til den smukke Folehave skov, omkring Arboretet, gennem Hørsholm Slotshave og forbi Hørsholm Kirke, gennem Hørsholm Kirkegård og tilbage til Rungstedlund via Rungsted Hegn.

Blixenruten er afmærket med skilte, et protræt af Karen Blixen.
Rutens logo

Til Blixenruten er der udviklet 17 spændende lydfortællinger, som dykker ned i Karen Blixens univers og hendes tilknytning til området. Undervejs oplever du kultur- og naturattraktioner i verdensklasse lige fra hundredårige gamle træer til hemmelighedsfulde bronzealderhøje, et barokt haveanlæg og en istidsskrænt.

Du kan læse mere om stien på Karen Blixen Museets hjemmeside her: https://blixen.dk/blixenruten.

Ruten er en af Dansk Vandrelaugs Kvalitetsstier. Du kan læse mere om ruten på DVLs hjemmeside her: https://dvl.dk/kvalitetssti/kvalitetsstierne/kultursti/kvalitetssti-karen-blixen/

Du kan se ruten her, og du kan også hente ruten som GPX-fil: https://hiking.waymarkedtrails.org/#route?id=17643190