Vandreruten Nydamstien er på ca. 7 km som går langs det snævre Alssund ved Sønderborg, hvor bøgetræerne vokser helt ned til kysten og læner sig faretruende ud over vandet.
Du kan se en brochure fra Sønderborg Kommune her: https://sonderborgkommune.dk/sites/all/files/Forvaltninger/Teknik%20og%20Milj%F8/Billeder/natur/Nydamstien_DK_p1_2.pdf.
På Nydamstien venter der et væld af oplevelser på den smukke tur.
Ruten starter ved Sottrup Storskov. Herfra kan du følge en rute langs vandet, der leder dig forbi stederne, hvor den preussiske hær satte over til Als i robåde, og forbi Sandbjerg Gods, der i krigen i 1864 blev anvendt som preussisk stabkvarter. Herfra går turen videre forbi Danmarks berømte offermose, Nydam Mose, hvor man i 1863 udgravede tre både fra ca. 310 e.Kr. En af dem, Nydambåden, er i dag udstillet på Gottorf Slot i Slesvig, Tyskland. Ved Sottrup Storskov finder du nausten og rekonstruktionen Nydam Tveir.
Du kan se ruten her: https://hiking.waymarkedtrails.org/#route?id=125351 og du kan også hente filen som GPX-fil.