Østerådalen Nord og Syd er to spændende naturområder med mange rekreative muligheder, der ligger meget tæt på Aalborg Centrum. Afmærkede vandrestier fører dig rundt til mange fine lokaliteter. Flere steder kan du også cykle, ligesom du kan tage hunden med og lade den løbe frit i hundeskoven i Østerådalen Nord.
Østerådalstien er en gennemgående cykel-og gangsti fra Aalborg Centrum gennem Østerådalen Nord og Syd til Dall Møllevej i Svenstrup. Østerådalstien har sammenfald med Hærvejen – en national og international cykelrute. Østerådalstien i Nord er på ca. 2 km. Desuden er der afmærket 3 vandreruter. Under normale vejrforhold er de fleste af områdets veje og stier farbare for kørestolsbrugere.
Du kan se ruten her: https://hiking.waymarkedtrails.org/#route?id=2238420 og du kan også hente ruten som GPX-fil.
Se i øvrigt også ruten Østerådalen og Finstrupgård Kilde /kort/ruter/vandrerute-oesteraadalen-og-finstrupgaard-kilde/