Bognæs Nord

Bognæs Storskov er en meget populær destination for vandrere. Jeg har beskrevet den rute her: /kort/ruter/vandretur-bognaes-storskov/.

Det er dog de færreste der begiver sig ud på Bognæs’ nordside, og det er lidt ærgerligt.

I denne version starter ruten ved Herslev Strand/havn, og det giver ganske tæt på 10 km. Hvis du i stedet vælger at starte ruten ved parkeringspladsen ved Bognæs, bliver ruten betragteligt kortere.

Gode skovveje på Bognæs. Foto:Leif Lodahl

Skoven her egner sig ikke til rundture, da skovvejene ikke er forbundet. Men området er tilgængeligt, og meget smukt. I denne skov er der rig mulighed for at opleve råvildt og fasaner, og der er ikke mindre end to fasanopdræt.

Ruten her er ikke afmærket eller beskrevet (andre steder end her), og husk at vi færdes i en privat skov, og dermed ikke har lov til at færdes andre steder end på skovvejene.

Udsigt fra Kongehøj. Foto: Leif Lodahl
Blandet bøge- og granskov. Foto: Leif Lodahl.

Højderygstien

Højderygstien bygges op omkring Odsherredbuerne, tre karakteristiske og unikke geologiske formationer. Odsherredbuerne blev dannet under den sidste istid (17.000 år før nu), og viser en serie af landskabstyper, som dannes ved randen af en gletsjer. Denne første etape følger højderyggen, Vejrhøjbuen med storslåede udsigter over både Sejerø Bugt og Lammefjord. Landskabet omkring denne 7 km lange etape, rummer en unik kombination af landskaber og historie som du kan fordybe dig i på de fire opholdssteder undervejs på ruten.

Undervejs passerer vi adskillige gravhøje, bl.a. Brendeshøj, Estershøj, Lottahøjene, Maglehøj Kæmpegrav, Brydehøje og Duttehøjene.

Du kan læse mere om ruten i brochuren her: https://www.visitodsherred.dk/api/drupal/sites/visitodsherred.com/files/2019-09/hoejderygstien_folder.pdf.

Ruten, som er ca. 8 km lang er planlagt af Odsherred Kommune.

Du kan ruten her: https://hiking.waymarkedtrails.org/#route?id=12952745 og du kan også hente ruten som GPX-fil

Vandreruter på Fejø

Allerede i første halvdel af 1900 tallet blev det populært at tage til Fejø når frugttræerne blomstrede. Men en nye bølge af besøgende er inspirerede lige dele af den moderne fitness-livsstil, lysten til kulinariske oplevelser og naturoplevelser og ikke mindst den måde vi dokumenterer vores liv, og holder forbindelsen og kommunikerer via de sociale medier via billeddeling.

Derfor har Foreningen Fejø i samarbejde med velvillige lodsejere lavet en række vandreruter og stier, hvor man er velkommen og hvor der er noget at se på og opleve. Nogle af strækningerne er nye, men de fleste har været brugt uformelt igennem tiden, f.eks. af landpostbudet, dengang han gik til fods, og af de lokale beboere når de i deres arbejde eller daglige dont, bevægede sig rundt imellem gårde, marker og bebyggelser til hest eller til fods.

Du kan se ruterne her: https://hiking.waymarkedtrails.org/#routelist?map=14!54.948!11.4303 og du kan også hente ruterne som GPX-filer.

Fjord til fjord Natursti

Fjord til fjord Naturstien går fra Avnø Fjord nord for Vordingborg i vest til Præstø Fjord ved Gammel Tappernøje i øst. Ruten er en primærrute med en række sideruter som hver i sær har sine egne karakteristika.

Ruten er planlagt af en forening med støtte fra Vordingborg Kommune. Det er vanskeligt at finde dokumentation for ruten, da foreningen ikke har været aktiv i en årrække.

Hovedruten er ca. 30 km.

Ruten er også en del af Sjællandsleden. 

Vandreruten går gennem det åbne land, hyggelige landsbyer og smukke skovområder. Foreningen Fjord til fjord Naturstien er ansvarlige for stien, både vedligehold og formidling. Foreningen har indgået aftaler med lodsejerne om, at man må færdes ad stien på marker og i skel. 

Køng-Sværdborg-Lundby Mose. Efter Sallerup går ruten gennem den sydlige del af den nu afvandede store mose, som oprindeligt strakte sig 7 km mod nord og var 2 km bred øst-vest på det bredeste sted. For flere tusinde år siden var mosen en stor sø, hvor datidens fangstfolk havde deres bopladser og fiskepladser. Ligesom Svinø Nor blev mosen afvandet fra 1932 – og den er nu totalt drænet og opdyrket. Fra Sværdborg kan man lave en afstikker op langs mosens østrand til Efterskolen i Lundby.

Sværdborg. I Sværdborg bør man gå ind og se kirkens kalkmalerier fra omkring 1375 – 1400, der blandt mange andre motiver har en billedserie med dramatiske varsler om Jordens undergang.

Gammel Lundby. Man kan nu gøre en afstikker ad Rødbjergvej og Manglekærvej til kirkelandsbyen Gammel Lundby, som er det oprindelige Lundby fra før stationsbyen efter 1870 opstod omkring jernbanen. I 1661 fik Svend Poulsen Gønge af kongen en gård i Lundby for sit tilgodehavende fra krigen mod svenskerne. Gården lå, hvor der nu er teglværk. Der er rejst en mindesten for Svend Poulsen ved parkeringen vest for kirken. Mellem denne og kirken ligger byens ældste skole, rytterskolen – som nu er menighedshus. Længere oppe i byen ud for nr. 148 er der rejst en mindesten for de sjællandske husmænds agitator Peder Hansen (1801 – 1854). Tilbage i Neble går turen videre op over det kuperede landskab til Grumløse. Man bør dog – ikke mindst under frugttræernes blomstring – unde sig en afstikker ad Stendalsvej og gennem frugtplantagerne nær Udby.

Udby. I Udby præstegård er digterpræsten N. F. S. Grundtvig født 1783. Faderen var præst her og den unge Grundtvig var kapellan hos ham i årene 1811 – 1813. I præstegårdens østre længe er der indrettet mindestuer for Grundtvig – og på den høje banke på kirkegården er der rejst en mindesten for ham.

Grumløse. På bystævnepladsen midt i Grumløse er der 1889 rejst en kreds af store sten omkring et lindetræ. Byens daværende gårdmænd har fået indhugget deres forbogstaver i hver sin sten.

Faksinge. Ruten gennem byen følger den gamle landevej Præstø – Næstved og de forholdsvis store bindingsværkhuse her er tidligere stuehuse til de 12 gårde, som landsbyen oprindeligt bestod af. I perioden 1806 – 1829 er 10 af disse gårde udflyttet og ligger i dag blandt andet langs den nuværende Præstø – Næstved landevej.

Beldringe og Tubæk Å. Beldringe Gods er en af de helt gamle herregårde – nævnt allerede i 1368. Hovedbygningen fra 1561 er bygget med bl.a. sten fra den nedrevne Risby Kirke (se under Bårse). Godset var i 1620 ejet af Christian IV og placeret midt i den kongelige vildtbane. Beldringe Kirke tilhørte godset indtil 1970, da den blev almindelig sognekirke. Umiddelbart vest for kirken ligger Beldringe Kilde, som har sin historie flere hundrede år tilbage og oprindelig fandtes en “kildebygning”, hvor der var instaleret et pumpeanlæg, som ledte vand til Beldringe Hovedgård – ligesom dåbsvandet i Beldringe Kirke angiveligt er hentet fra kilden. Ud fra Beldringe ser man ud over de våde enge, der er et naturgenopretningsprojekt, der startede i 1998. Formålet er at skabe natur og miljømæssige forbedringer i et landbrugsområde, samtidig med at landmændene kan drive deres erhverv.

Bårse. Bårse Herred omfattede ikke mindre end 17 sogne (fra Everdrup til Kalvehave), inkl. købstæderne Vordingborg og Præstø. Bårse kirke er fra omkring Middelalderen, hvorimod døbefonten er betydeligt ældre – fra ca. 1200. Den stod oprindelig i den for flere hundrede år siden nedrevne kirke i Risby, inden den blev overført til Bårse Kirke. I 2002 blev Bårse udnævnt til ”Årets Landsby” i Danmark.

Oldtidsvejen i Broskov. Vejen blev i 1949 opdaget i forbindelse med et dræningsarbejde. Vejanlægget er anlagt ved et gammelt overfartssted – og er ført igennem en engstrækning og et vandløb. På vejens sider blev der sat en slags kantsten. I Middelalderen omkring år 1300 blev der på samme sted bygget en anden vej, der blev anlagt oven på den gamle oldtidsvej, men af mindre solid konstruktion. Der er offentlig adgang ad en sti fra Broskovvejen, hvor der står et skilt.

Næstved-Præstø-Mern banen. Nogle få hundrede meter øst for Broskov passeres den tidligere jernbane fra Næstved til Præstø, som blev åbnet den 20. marts 1900. Den 15. november 1913 kunne man indvie den sidste strækning til Mern. Da det ofte var ældre udrangerede togvogne som blev benyttet, fik forkortelsen N. P. M. B. til tider en anden populærtolkning end den oprindelige – nemlig ”Nis-Pæs-Møg-Bør”. Der skete imidlertid en radikal ændring i løbet af 50-erne, da der blev indsat moderne skinnebusser. Banen blev nedlagt i 1961.

Parkeringspladsen ved Evensvinget. Her er det slut (eller begyndelse) på Naturstien. Her er borde, bænke og toilet. Ca. 300 meter længere mod Præstø findes en yderligere parkeringsplads.

Du kan se alle ruterne her: https://hiking.waymarkedtrails.org/#?map=13!55.1129!11.9046 og du kan også hente ruterne som GPX-filer

Fire vandreruter: Ørslev Kløverruter

Velkommen på Kløverstierne ved Ørslev, som er for dig, der vil ud i det fri og kombinere oplevelser og frisk luft med motion. Vælg den rute, der passer dig i forhold til længde eller seværdigheder. Vælg mellem den grønne rute på 2½ km, den blå på 5, den røde på 7½ eller den sorte på minimum 10 km. Her i folderen kan du lade dig inspirere til valg af rute og bruge den som en guide undervejs. Ørslev Kløversti er etableret i et samarbejde mellem Ørslev Lokalråd, FDF Ørslev, ØGIF, Gåsetårnsskolen Ørslev Afd., børnehave og dagplejere i Ørslev samt Vordingborg Kommune.

Du kan læse mere om de enkelte ruter i denne brochure: https://www.friluftsraadet.dk/sites/friluftsraadet.dk/files/media/document/Oerslev_Kloeverstifolder.pdf

Du kan se ruterne her, og du kan også hente ruterne som GPX-filer:

Grøn rute (Landsbyturen) er 2,5 km: https://hiking.waymarkedtrails.org/#route?id=12928721
Blå rute (Rundt om Ørslev) er 5,3 km: https://hiking.waymarkedtrails.org/#route?id=12928741
Rød rute (Troldbjerg Skov og mosen) er 7,5 km: https://hiking.waymarkedtrails.org/#route?id=12928798
Sort rute (Agerland og skov) er 10 km: https://hiking.waymarkedtrails.org/#route?id=12928825

Fire vandreruter: Søllested Kløverruter

Velkommen til Kløverstierne ved Søllested for dig der vil ud i det fri og kombinere oplevelser og frisk luft med motion. Vælg den rute der passer dig i forhold til længde og seværdigheder. Du kan vælge den grønne rute på 2,5 km, den blå på 5 km, den røde på 7,5 km eller den sorte på 10,6 km. Alle ruterne tager udgangspunkt i Trylleparken i Søllested og er skiltede. Her i folderen kan du lade dig inspirere til valg af rute og bruge den som en guide undervejs. Vær med til at holde stierne pæne og tag dit affald med dig.

Du kan læse mere om ruterne i denne brochure: https://www.friluftsraadet.dk/sites/friluftsraadet.dk/files/media/document/Soellested_Kloeverstifolder.pdf

Du kan se ruterne her, og du kan også hente ruterne som GPX-filer:

Blå Kløversti (Motionsstien 4,8 km): https://hiking.waymarkedtrails.org/#route?id=12925197
Grøn Kløversti (Tryllestien 2,5 km): https://hiking.waymarkedtrails.org/#route?id=12925129
Rød Kløversti (Kirkestien 7 km): https://hiking.waymarkedtrails.org/#route?id=12925235
Sort Kløversti (Skovstien 1,5 km): https://hiking.waymarkedtrails.org/#route?id=12925247

Fire vandreruter: Filskov Kløverruter

Kløverstierne er blevet til i et samarbejde mellem Billund Kommune og borgerne i Filskov. Lodsejere har velvilligt stillet jord til rådighed for stier og oplevelsespunkter. Forskellige arbejdsgrupper har deltaget i planlægning af ruterne, i udarbejdelse af tekster til infopæle og bygning af MTB-spor. Historieinteresserede borgere og Filskov Lokalhistorisk Arkiv har bidraget med spændende historier om ruterne. Elever fra Filskov Friskole har arbejdet med skolesporet. Landskabselementerne er tegnet af Gustin Landskab. Du kan læse brochuren om Kløverstierne her: https://www.friluftsraadet.dk/sites/friluftsraadet.dk/files/media/document/kloeversti-filskov-web.pdf.

De 4 ruter starter alle ved butikken midt i Filskov. Her kan man også finde cykelpumpe og lappegrej.

Du kan se ruterne her, og du kan også hente ruterne som GPX-filer:

Blå Kløversti (4,4 km): https://hiking.waymarkedtrails.org/#route?id=12915224
Grøn Kløversti (2,7 km): https://hiking.waymarkedtrails.org/#route?id=12915176
Rød Kløversti (7,9 km): https://hiking.waymarkedtrails.org/#route?id=12915349
Sort Kløversti (9,9 km): https://hiking.waymarkedtrails.org/#route?id=12915349

Fire vandreruter: Skjern Kløverstier

Med de 4 forskellige ruter er det muligt at komme rundt og opleve nogle af de mange forskellige natur og kulturtilbud der er i Skjern-Tarm området. Måske har du endnu ikke oplevet det flotte naturprojekt Kloster Enge, Skjern-Birk Plantage, Skjern Vindmølle, Hattemagerhuset eller spist madpakke i en af madpakkehusene i Tarm Kommuneplantage.

Ruterne forbinder Tarm og Skjern og giver mulighed for at få mange forskellige typer oplevelser, lige fra de fine nye legepladser til udsigten fra udkigstårnet i Kloster Enge, opleve kunsthåndværk i Skjern Vindmølle, få pulsen op når Skjern Enge passeres og nyde en stille stund på en bænk i skoven eller ved Skjern Å.

Du kan se ruterne her, og du kan også hente ruterne som GPX-filer:

Blå Kløversti (5,7 km): https://hiking.waymarkedtrails.org/#route?id=12907713
Grøn Kløversti (3 km): https://hiking.waymarkedtrails.org/#route?id=12907684
Rød Kløversti (7,5): https://hiking.waymarkedtrails.org/#route?id=12907815
Sort Kløversti (19 km): https://hiking.waymarkedtrails.org/#route?id=12907901

Kløverstierne i Danmark er blevet til i et samarbejde mellem Danmarks Idræts-Forbund, Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger, Dansk Firma-idrætsforbund, Friluftsrådet og 10 pilotkommuner i 2011. Udviklingen af stierne er finansieret af Nordea-fonden og Tips- og Lottomidlerne til Friluftsliv. Mere information om Kløverstierne, deres forløb og seværdigheder kan findes på https://friluftsraadet.dk/kloeverstier.

Abildå-ruten

Syd om Præstbjerg Bakke kommer du gennem områder, hvor der tidligere har været gravet tørv og mergel. Ved Abildå er de gamle brunkulslejer. Brunkul er rester af sump- og vandplanter, som voksede her for ca. 15. millioner år siden. Efter mange millioner år er det omdannet til brunkul. I Danmark er der gravet brunkul fra 1914 – 1970, hovedsageligt i Midtjylland. Kullene har været brugt som brændstof i private boliger, mejerier mv. I Abildå stoppede gravningen efter brunkul midt i 50’erne. I dag er området et aktivt sted, hvor besøgende kan opleve historiens levendegørelse med demonstration af kulgravning og historiske fortællinger om området.

Ruten, som er planlagt af Herning Kommune og Marchforeningen Hosekræmmerne, er ca. 19 km lang.


Du kan se ruten her: https://hiking.waymarkedtrails.org/#route?id=12901157 og du kan også hente ruten som GPX-fil.

Vandrerute: Ørnhøj-ruten

Fra et højdepunkt uden for Ørnhøj er der udsigt til indlandsklitter mod nord. Indlandsklitterne er opstået på grund af sandflugt inde i landet. Sandflugt der skyldes menneskets opdyrkning af jorden. En del indlandsklitter blev til i sten i bronzealderen imellem 1500-1700 tallet.

Sidstnævnte var en kold periode, hvor sandstorme lagde hele sogne øde. Indlandsklitten her er fra 1624, hvor landsbyen Lystlund også blev begravet i sand. Mod syd ses brunkulstipper. Fuglkjær Å passeres første gang ved Brohus og senere ved den gamle vejbro nær den nedlagte jernbanestrækning mellem Ørnhøj og Vind.

Ruten, som er planlagt af Herning Kommune og Marchforeningen Hosekræmmerne, er ca. 16 km lang.


Du kan se ruten her: https://hiking.waymarkedtrails.org/#route?id=12897610 og du kan også hente ruten som GPX-fil.