Fjord til fjord Natursti

Fjord til fjord Naturstien går fra Avnø Fjord nord for Vordingborg i vest til Præstø Fjord ved Gammel Tappernøje i øst. Ruten er en primærrute med en række sideruter som hver i sær har sine egne karakteristika.

Ruten er planlagt af en forening med støtte fra Vordingborg Kommune. Det er vanskeligt at finde dokumentation for ruten, da foreningen ikke har været aktiv i en årrække.

Hovedruten er ca. 30 km.

Ruten er også en del af Sjællandsleden. 

Vandreruten går gennem det åbne land, hyggelige landsbyer og smukke skovområder. Foreningen Fjord til fjord Naturstien er ansvarlige for stien, både vedligehold og formidling. Foreningen har indgået aftaler med lodsejerne om, at man må færdes ad stien på marker og i skel. 

Køng-Sværdborg-Lundby Mose. Efter Sallerup går ruten gennem den sydlige del af den nu afvandede store mose, som oprindeligt strakte sig 7 km mod nord og var 2 km bred øst-vest på det bredeste sted. For flere tusinde år siden var mosen en stor sø, hvor datidens fangstfolk havde deres bopladser og fiskepladser. Ligesom Svinø Nor blev mosen afvandet fra 1932 – og den er nu totalt drænet og opdyrket. Fra Sværdborg kan man lave en afstikker op langs mosens østrand til Efterskolen i Lundby.

Sværdborg. I Sværdborg bør man gå ind og se kirkens kalkmalerier fra omkring 1375 – 1400, der blandt mange andre motiver har en billedserie med dramatiske varsler om Jordens undergang.

Gammel Lundby. Man kan nu gøre en afstikker ad Rødbjergvej og Manglekærvej til kirkelandsbyen Gammel Lundby, som er det oprindelige Lundby fra før stationsbyen efter 1870 opstod omkring jernbanen. I 1661 fik Svend Poulsen Gønge af kongen en gård i Lundby for sit tilgodehavende fra krigen mod svenskerne. Gården lå, hvor der nu er teglværk. Der er rejst en mindesten for Svend Poulsen ved parkeringen vest for kirken. Mellem denne og kirken ligger byens ældste skole, rytterskolen – som nu er menighedshus. Længere oppe i byen ud for nr. 148 er der rejst en mindesten for de sjællandske husmænds agitator Peder Hansen (1801 – 1854). Tilbage i Neble går turen videre op over det kuperede landskab til Grumløse. Man bør dog – ikke mindst under frugttræernes blomstring – unde sig en afstikker ad Stendalsvej og gennem frugtplantagerne nær Udby.

Udby. I Udby præstegård er digterpræsten N. F. S. Grundtvig født 1783. Faderen var præst her og den unge Grundtvig var kapellan hos ham i årene 1811 – 1813. I præstegårdens østre længe er der indrettet mindestuer for Grundtvig – og på den høje banke på kirkegården er der rejst en mindesten for ham.

Grumløse. På bystævnepladsen midt i Grumløse er der 1889 rejst en kreds af store sten omkring et lindetræ. Byens daværende gårdmænd har fået indhugget deres forbogstaver i hver sin sten.

Faksinge. Ruten gennem byen følger den gamle landevej Præstø – Næstved og de forholdsvis store bindingsværkhuse her er tidligere stuehuse til de 12 gårde, som landsbyen oprindeligt bestod af. I perioden 1806 – 1829 er 10 af disse gårde udflyttet og ligger i dag blandt andet langs den nuværende Præstø – Næstved landevej.

Beldringe og Tubæk Å. Beldringe Gods er en af de helt gamle herregårde – nævnt allerede i 1368. Hovedbygningen fra 1561 er bygget med bl.a. sten fra den nedrevne Risby Kirke (se under Bårse). Godset var i 1620 ejet af Christian IV og placeret midt i den kongelige vildtbane. Beldringe Kirke tilhørte godset indtil 1970, da den blev almindelig sognekirke. Umiddelbart vest for kirken ligger Beldringe Kilde, som har sin historie flere hundrede år tilbage og oprindelig fandtes en “kildebygning”, hvor der var instaleret et pumpeanlæg, som ledte vand til Beldringe Hovedgård – ligesom dåbsvandet i Beldringe Kirke angiveligt er hentet fra kilden. Ud fra Beldringe ser man ud over de våde enge, der er et naturgenopretningsprojekt, der startede i 1998. Formålet er at skabe natur og miljømæssige forbedringer i et landbrugsområde, samtidig med at landmændene kan drive deres erhverv.

Bårse. Bårse Herred omfattede ikke mindre end 17 sogne (fra Everdrup til Kalvehave), inkl. købstæderne Vordingborg og Præstø. Bårse kirke er fra omkring Middelalderen, hvorimod døbefonten er betydeligt ældre – fra ca. 1200. Den stod oprindelig i den for flere hundrede år siden nedrevne kirke i Risby, inden den blev overført til Bårse Kirke. I 2002 blev Bårse udnævnt til ”Årets Landsby” i Danmark.

Oldtidsvejen i Broskov. Vejen blev i 1949 opdaget i forbindelse med et dræningsarbejde. Vejanlægget er anlagt ved et gammelt overfartssted – og er ført igennem en engstrækning og et vandløb. På vejens sider blev der sat en slags kantsten. I Middelalderen omkring år 1300 blev der på samme sted bygget en anden vej, der blev anlagt oven på den gamle oldtidsvej, men af mindre solid konstruktion. Der er offentlig adgang ad en sti fra Broskovvejen, hvor der står et skilt.

Næstved-Præstø-Mern banen. Nogle få hundrede meter øst for Broskov passeres den tidligere jernbane fra Næstved til Præstø, som blev åbnet den 20. marts 1900. Den 15. november 1913 kunne man indvie den sidste strækning til Mern. Da det ofte var ældre udrangerede togvogne som blev benyttet, fik forkortelsen N. P. M. B. til tider en anden populærtolkning end den oprindelige – nemlig ”Nis-Pæs-Møg-Bør”. Der skete imidlertid en radikal ændring i løbet af 50-erne, da der blev indsat moderne skinnebusser. Banen blev nedlagt i 1961.

Parkeringspladsen ved Evensvinget. Her er det slut (eller begyndelse) på Naturstien. Her er borde, bænke og toilet. Ca. 300 meter længere mod Præstø findes en yderligere parkeringsplads.

Du kan se alle ruterne her: https://hiking.waymarkedtrails.org/#?map=13!55.1129!11.9046 og du kan også hente ruterne som GPX-filer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.