DVL og Google

Dansk Vandrelaug har udsendt en pressemeddelelse om et samarbejde med Google om at 288 vandreruter vises på Google Maps.

Dansk Vandrelaug gør sig med samarbejdet skyldig i det værst tænkelige; nemlig at lokke sine brugere i armene på en techgigant som er kendt for at udnytte brugernes personlige oplysninger til egen vinding.

Det er det mest elendige samarbejde jeg længe har set.

Det er et meget lukrativt samarbejde for Google. Det er en meget dårlig forretning for DVL’s brugere, som med denne løsning betaler en al for høj pris.

Der findes mange bedre og billigere alternativer. I den kommercielle ende har vi apps som fx. ViewRanger ( https://my.viewranger.com/ ) og Wikiloc ( https://www.wikiloc.com/trails/outdoor/denmark ), som begge må antages at indsamle og dele brugernes informationer.

Endnu bedre er det, at der findes et tredje alternativ, som ikke indsamler og deler oplysninger om dig som bruger. Alternativet hedder OpenStreetMap. Kortet er, ud over at det er meget mere detaljeret og opdateret, helt frit at bruge. Frit som i helt frit. Ingen reklamer, ingen tredjeparts cookies og ingen skjulte agendaer. Og så er der ovenikøbet en masse dejlige vandreruter, som kan ses her: https://hiking.waymarkedtrails.org.

Og det bedste af det hele er, at data ikke tilhører et firma, men en fond, som med garanti ikke reducerer brugernes rettigheder. Hele systemet er sat op på en måde, hvor det ikke er muligt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *