Navigation: Opgrader din Garmin

Selv om det i dag nok er mest almindeligt at bruge sin mobiltelefon til GPS-navigation, findes der fortsat en del dedikeret navigationsudstyr, blandt andet fra firmaet Garmin. Normalt har man, når køber en navigator, enten en eller to kortopdateringer, eller opdatering i en begrænset periode.

Men det er heldigvis ikke et problem, for det meste Garminudstyr kan opdateres med kort fra OpenStreetMap.org.

Hent kortopdatering

Først skal du have fat i en kortopdatering, som kan downloades fra fx frikart.no her: http://frikart.no/garmin/index.html . Du kan hente forskellige stilarter, fx. trafikkort ()normal bilkørsel, topografisk (velegnet til vandreture og skiløb), stier (kun cykel- og gangstier) eller cross country (skiløjper).

Du downloader en zipfil som indeholder gmapsupp.img.

Visse nyere Garminmodeller kan håndtere flere filer, fx gmapsupp1.img, gmapsupp2.img osv. Ved modeller som kun kan håndtere en enkelt gmapsupp-fil, må flere filer flettes med specialsoftware.

Der findes andre steder hvor du kan hente specielle navigationskort, men jeg har gode erfaringer med frikart.no.

Installation

Hvis du har en Windowscomputer eller en Mac, kan du følge vejledningen på frikart.no og downloade installationsprgrammet.

Hvis din GPS understøtter SD-kort som lager, kan du meget let placere gmapsupp.img i folderen Garmin på SD-kortet. Vær opmærksom på, at både foldernavn og filnavn skal være præcist navngivet.

Hvis dit udstyr understøtter “Mass Storage Mode”, kan du installere filen direkte på enheden samme sted.

Sæt SD-kortet i GPS’en og start udstyret. Under opstarten vises sikkert et lille vindue, hvor der står OpenStreetMap.org.

Gå ind i menupunktet Tools -Settings – Map – Map (menuplaceringen kan variere efter model) og vælg det nye kort og fravælg det indbyggede kort.

Hokus pokus. Din gamle Garmin er nu opgraderet med helt nye kort.