Trelde Næs Rundtur

Ruten ved Trelde Næs, som er 10,5 km lang, starter ved parkeringspladsen ved Trelde Næs Avlsgård. Vi følger kysten rundt om næsset mod øst, og følger kysten sydover.

Ruten fortætter mod nord, ind igennem Østerskov. Vi slår et smut vestover, omkring Skullebjerg, men returnerer til skoven og fortsætter mod nord til vi når Trelde Næsvej, hvor vi følger vejen mod øst.


Lige efter campingpladsen drejer vi mod nord ad stien, til vi når kysten igen. Vi drejer mod øst, og fortsætter nogle hundrede meter, til vi når frem til stien, som fører os tilbage til parkeringspladsen.

Trelde Næs er næsset ved den sydøstlige munding af Vejle Fjord, og afgrænser denne fra Lillebælt. Næsset ligger øst for den tidligere Rands Fjord og ca. otte kilometer nordøst for Fredericia i Fredericia Kommune.

Du kan se ruten her: https://hiking.waymarkedtrails.org/#route?id=12411875 og du kan også hente ruten som GPX-fil.