Cykelruter

Jeg faldt lidt tilfældigt over hjemmesiden cykelturisme.dk, som er en forening med formålet at styrke cykelturismen i Danmark. Ideen lyder da rigtig god. Men hvorfor i alverden skal man betale for noget, når det allerede er gratis?

I tilknytning til foreningen er der etableret en samling ruter, som kan vises på et kort her: https://www.naviki.org/da/denmarkbybike/ . Problemet er at det koster penge at “være med”, selv hvis man vil bidrage med en ny rute (se priser: https://cykelturisme.dk/digital-fremvisning-af-cykelruter/).

OpenStreetMap.org har allerede en masse cykelruter, og der er plads til flere. Du kan fx se dem her: https://cycling.waymarkedtrails.org/#?map=9!55.6913!10.8845 (ruterne kan downloades som GPX-filer) og et eksempel på OpenStreetMap.org her: https://www.openstreetmap.org/relation/1607390.

En løsning tilsvarende den foreningen har lavet, vil kunne laves vha. open source software og frivillig arbejdskraft. Godt nok ville foreningen miste sit (c)-mærke, men hvad så? Hvis du er i tvivl om hvad det indebærer, så spørg fx foreningen Open Data Denmark https://www.opendata.dk/ eller Open Denmark https://opendenmark.dk/.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.