Navigation efter GPX-rute

Der findes masser af devices og apps til mobilen, som giver dig navigation med i lommen. De fleste af slagsen kan håndtere forskellige profiler, fx kørsel i bil, undgå motorveje, cykel og gang/løb. De fleste kan også håndtere at du “fodrer” den med en planlagt rute, fx som en GPX-fil.

GPX er et standardformat for ruter, og hvis du bruger en sports-app, fx Endomondo eller Runkeeper, så kan du downloade dine træningsløb som en GPX-fil.

Rutens detaljer vises. Du kan downloade en GPX-fil.

Ruter på OpenStreetMap kan downloades som GPX-filer på Waymarked Trails. Zoom ind et sted, og vælg “Ruter” nederst i højre hjørne. Nu vises en oversigt over ruter, som du kan vælge fra. Vælg en, og klik på GPX.

OsmAnd

Jeg vil anbefale app’en OsmAnd til navigation, både i bilen og når du cykler og vandrer. Den findes til Android og Apple. App’en fungerer med offline kort, og gratisversionen giver adgang til 10 kort. Dvs. enten ti kort eller ti kortopdateringer. Betalingsversionen koster 47 kroner per år, og har ubegrænset antal kort og daglig opdatering.

Upload nu din rute til mobiltelefonen. Vælg at åbne den med OsmAnd.

GPX-ruten synlig i OsmAnd.
Ruten vises på kortet
Navigation efter en GPX-rute
Navigation efter ruten

Du kan også vælge at bruge GPX-filen som navigationsrute. Så er det bare at vælge profil (Gang) og trykke Start og følge anvisningerne.

Se ruter i OsmAnd

Ruterne på OpeStreetMap og Waymarked Trails kan vises i OsmAnd som et ekstra lag.

  1. Vælg Konfigurer kort (klik på globus-ikonet).
  2. Vælg Ruter nederst og vælg Vandresymbol overlejring – Farvelæg ifølge OSMC-vandresymboler.
Ruter vises i OsmAnd. Foto: Leif Lodahl