Ledreborg Rundt

Turen Ledreborg Rundt, som er ca. 9 km, tager sit udgangspunkt i den lille parkeringsplads ved fordelingskrydset ved Skottehusvej. Ruten følger gode stier og veje, og ruten vil kunne gennemføres fx med en klapvogn, men vær opmærksom på, at der terrænet varierer og rutens højdeforskel er op imod 30 meter.

Ledreborg slot er en herregård mellem Roskilde og Kirke Hvalsø, som er en del af Nationalpark Skjoldungernes Land.


Vi går ind i skoven langs golfbanen og fortsætter til vi kommer ud på den anden side af skoven. Vi drejer til højre og følger skoven. Da vi passerer et lille hus, følger vi stien ind i skoven. Ved det første kryds drejer vi til højre, hvor vi efter kort tid passerer en lille sø på højre hånd.

Vi drejer til venstre kort tid efter en lidt stejl stigning og holder derefter til højre og fortsætter til efter vi har passeret Skottehusvej. Stien drejer mod vest, og vi befinder os nu igen i udkanten af skoven. Vi følger et læhegn langs vejen og passerer to ejendomme. Når vi kommer til et T-kryds, drejer vi til højre og følger vejen forbi yderligere to ejendomme.

Vi fortsætter lige ud, og vi passerer snart tæt forbi museumsområdet. Vi går på en sti, som går parallelt med en af vejene, som ligger noget lavere, inde på museumsområdet. Fortsæt ned ad bakken til du kommer til museets parkeringsplads. Passér forbi den store butik, og fortsæt på tværs af vejen over til parkeringspladsen på den anden side. Lige før P-pladsen går en sti ind i skoven. Følg stien ind i skoven indtil vi når et kryds, hvor vi drejer til højre.

Vi kommer ud af skoven og står endnu en gang på Skottehusvej, hvor vi drejer til højre, hen langs med golfbanen. Vi fortsætter ligeud ad vejen, til vi returnerer til parkeringspladsen, hvor vi startede.

Du kan se ruten her: https://hiking.waymarkedtrails.org/#route?id=11772454 og du kan også hente ruten som GPX-fil.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *